En spændende øvelse

Vi lavede en øvelse i dag på Filmskuespillerakademiet, som jeg bliver nødt til at dele:

For et par uger siden fik vi som lektie, at vi skulle vælge en sang og lære den udenad, sådan så vi ville kunne synge to vers. Jeg valgte ’Dearest Child’, som er skrevet af min gode veninde Emily (til hendes band Tales from the Attic). Vi fik ikke noget at vide om hvornår vi skulle bruge vores sangvalg, eller hvordan det ville foregå, så de fleste af os regnede bare med, at vi skulle stå og synge foran hinanden, én ad gangen.

I dag til Carmohn teknik*(se nederst) startede vi ud med at lave en meditation, og Kenneth forklarede inden, at vi ville gå lige over i en øvelse bagefter, hvor vi bare, en efter en, skulle gøre ”det samme som ham, men ikke helt det samme”, og så måtte vi bare vente og se hvad det mon kunne være han havde i sinde at gøre.

Under meditationen sad vi på stole i en rundkreds, så tæt at vores ben rørte hinanden. Den varede omkring 20 minutter, og da den var færdig, sad vi alle helt stille. Så begyndte Kenneth pludselig at synge. Først troede jeg at han gjorde det for sjov (han laver tit sjov), men han blev ved til han havde sunget to hele vers. Der var stille lidt, og så var der en elev der fortsatte med at synge. Sådan blev vi ved, og skiftedes til at synge, en efter en, med korte pauser imellem indtil den næste gik i gang.

I starten havde jeg meget lyst til at hoppe ind og synge, men efter lidt tid, mens hende der sad lige ved siden af mig på den ene side sang, begyndte jeg virkelig at få hjertebanken. Jeg kan ikke mindes hvornår mit hjerte sidst har banket så hurtigt og hårdt. Jeg ventede lidt tid, og prøvede at berolige mig selv, og efter hende der sad ved siden af mig på den anden side havde sunget, var der stille et godt stykke tid, og jeg kunne mærke at det var min tur.

Jeg sad lidt og prøvede at finde ud af hvordan jeg dog skulle komme i gang, men så lukkede jeg bare øjnene kort og startede. Det var meget intimiderende først. Skræmmende. Fantastisk. Befriende.

Jeg prøvede at kigge rundt på de andre imens jeg sang. Det var lidt svært, selvom jeg følte det var et virkelig trygt forum. Energien i rummet var helt fantastisk og intens. Det var som om der bare blev åbnet ind til alle.

Jeg synes min stemme lød anderledes end den gør når jeg bare synger herhjemme. Som om den blev en lille tak lysere, og mistede stemmeblokeringerne og anspændtheden.

Bagefter var der flere af de andre der kom hen til mig og komplimenterede min stemme med ord som ’Du var virkelig god’, ’Du har en rigtig flot stemme’ og ’Du overrasker bare gang på gang!’.

Så det var en rigtig dejlig og givende dag. Den eneste nedtur var, at jeg missede bussen fordi toget var forsinket (hvilket egentlig ikke var særlig nedtur, for så fik jeg lov til at gå hjem fra stationen og nyde den friske luft i stedet for).

Men hvorfor var toget forsinket, spørger I så. Jo, ser I, toget var forsinket pga. et film shoot der var i gang midt på perronen, hvor skuespillerne skulle stige ud af Farum toget, som så selvfølgelig holdt og spærrede for de andre tog ;) Jeg landede helt forvirret midt i en bunke mennesker, som så viste sig at være statister alle sammen… Spøjst, ikke?

*Om CARMOHNTEKNIK (en enormt givende teknik som er udviklet af skolens grundlægger, Kenneth Carmohn):

"En del skuespillere tænker måske så: 'Skal jeg lære helt nye teknikker?' Nej! Carmohnteknik er et specialværktøj, der helt overordnet gør det nemmere at skabe personligt overskud og opnå optimale resultater. Carmohnteknik er et værktøj, der opererer på flere niveauer. Via øvelserne vil du kunne opnå en større forståelse for dit talent. Carmohnteknik sætter fokus på dine 'dårlige skuespillervaner' og ændrer dem til noget konstruktivt." -Taget fra http://www.dd-fsa.dk/kenneth/

De første skoledage

Skrevet den 28-08-2012
Første skoledag
Det er så perfekt. Det hele virker virkelig perfekt og rigtigt. I dag mødte vi kl 10 til brunch. Lækkert brød fra Lagkagehuset.. :) Bagefter blev vi pakket i skolens minibus (det skal lige siges at det altså er en super tjekket bil med skolens eget logo på! En stjerne med et filmkamera i ;) ), og så kørte vi af sted til en hemmelig destination i et fint naturområde, hvor nye elever altid bliver 'indviet' (det er en tradition). Det tog kun en fem minutters tid, Kenneth (grundlæggeren af skolen) talte kort, mens vi stod i en rundkreds og fik kigget på hinanden, altså virkelig taget hinanden ind. Det var en smadder smuk og fin måde at starte året på, og vejret, som var lidt vådt og blæsende, gjorde det egentlig bare endnu finere.

Bagefter tog vi tilbage til skolen og lavede lidt øvelser på gulvet, til vi fik fri omkring 15.30. Vi har alle fået vores egen skuffe på skolen til at holde styr på manuskripter and what not. Oh, og så fik vi også lige lavet en dukseordning, hvor vi skiftes til, to og to, at sørge for at holde orden efter frokost og sådan. Jeg fik uge 39 B-)

Så blev i indviet kort i the glamorous life of a filmskuespiller elev...

Jeg kan mærke at det bliver et helt igennem unikt og uovertruffent år!


Skrevet den 29-08-2012
Anden skoledag
Så kom dagen. Dagen hvor Michael Jackson blev født, engang for hvem ved hvor mange år siden. Nu er det ikke fordi det har nogen særlig betydning for mig, men i anledning af hans fødselsdag, havde MetroXpress trykt et lille Michael Jackson tillæg, som blev delt ud ved Vesterport, mens 4 dansere gav den gas til nogle af hans hits kl 8 om morgenen. Jeg møder først 8:30, så jeg havde god tid til lige at stoppe op og observere. Og det var mega fedt! Det var en vildt god start på dagen, og jeg gik derfra med et smil på læben og en avis under armen.

MJ streetdansere

22-11-2012
Det er sjovt at kigge tilbage på hvad jeg skrev for 3 måneder siden. Men jeg kan jo kun give mig selv ret: Det er virkelig et unikt og uovertruffent år! Jeg er simpelthen så taknemmelig for at jeg har mulighed for at blive uddannet et sted som Det Danske Filmskuespillerakademi. Det er en fantastisk rejse og en enorm udvikling, ikke bare som skuespiller, men også som menneske!


Kram ☮

P.s. (det lyder ret dagbogs agtigt at skrive 'p.s.'?!) vi har fået nye billeder på hjemmesiden.

http://www.dd-fsa.dk/elever201213/

 

Pp.s. skuespiller spotter: Jeg så Robert Hansen på Vesterbrogade i dag ;-P

Introdag 25-08-2012

Lørdag d. 25. august havde vi introfest. Eller introdag, egentlig, som så til sidst mundede ud i en fest. Der havde været ret meget hemmelighedskræmmeri omkring hvor og hvornår vi alle skulle møde op, men dagen inden, fik jeg en sms der sagde at jeg var i gruppe 1, og skulle møde op på Vesterbros Torv kl 16.30. Ikke for tidligt og ikke for sent, men præcis 16.30. Der skulle jeg så lokalisere en blond kvindelig 'agent', som havde gået på akademiet, altså en af de gamle elever. Så jeg mødte op på torvet, eller rettere sagt, hjørnet af torvet, hvor jeg usikkert ventede et par minutter til klokken (næsten) slog halv fem. Torvet var rimelig tomt, så jeg tænkte det ville blive nemt nok at finde hende, indtil det gik op for mig at hun måske sad ved en af caféerne der lå op ad torvet.

Jeg bevægede mig langsomt forbi mens jeg nærstuderede alle caféens lyshårede gæster. Der var ingen jeg lige kunne genkende, og jeg begyndte at få en liiille smule stress på. Men så spottede jeg en pige på en bænk i den anden ende af torvet, og styrede i hendes retning. I det jeg nærmede mig hende, tog hun sin telefon op til øret og begyndte at sidde og snakke om alt muligt der ikke havde noget som helst med akademiet eller introdagen at gøre, så jeg trak mig lidt væk, mens jeg holdt øje med hende ud af øjenkrogen. Kodeordet jeg havde fået at vide jeg skulle sige til 'agenten' var nemlig "Ser du porno?", og tanken om at komme til at sige det til en forkert person var ikke just indbydende. Jeg syntes pludselig hele situationen ville have passet perfekt ind i en eller anden kikset amerikansk komedie, og jeg kunne lige se hvordan scenen ville udspille sig. Det kan være jeg en dag kan bruge det som materiale til et manuskript ;-)

Jeg blev revet ud af mine tanker da der pludselig var en der henvendte sig til mig. "Hej!" Jeg kiggede forvirret op, og det tog mig lige nogle sekunder at placere vedkommende. Det var Christina, som jeg skulle gå på årgang med. Hun var også i gruppe 1, og jeg åndede lettet op, da det gik op for mig at jeg nu ikke længere var alene om at lokalisere 'agenten'. Ikke engang et minut efter dukkede Ellen op, og så Ditte Marie, som også er fra vores årgang. Vi samlede os i nærheden af den mystiske bænke-pige, men der var heller ikke nogen af de andre der lige kunne genkende hende, og heller ingen der lige havde lyst til at afprøve kodeordet på hende, så vi gik en runde igen og tjekkede diverse café gæster ud, indtil bænke-pigen rejste sig og vinkede os hen til hende. Hun grinede, og forklarede at hun slet ikke havde talt i telefon rigtigt, men bare gjorde det for at se vores reaktion. Skuespillere... De er da heller aldrig til at regne med..; )

Så sendte hun os på en mission: Vi fik en liste med ting/handlinger, som vi havde et kvarter til at tage billeder af. Blandt andet en kop kaffe, 5 par bare fødder (vi var kun 4 i gruppen...), os alle i et køkken, os alle i en taxa, en af os som ekspedient m.m... Vi prajede en taxa, og fik chaufføren til at tage et billede af os inde i hans bil. Vi prøvede også at få lov til at tage et billede i et café køkken, men kokken blev vildt mistænksom og begyndte at fable løs om at der rodede og at ingen skulle tage billeder i hans køkken.. ;-) Men vi fik et billede bag disken, af mig som ekspedient! Da vi nåede til En af jer der bader, rullede Christina sine bukser op og hoppede i springvandet på torvet. Mens vi tog billeder af det, kom der pludselig en RIGTIG fotograf hen til os (what are the odds?), som spurgte om hun ikke måtte fotografere Christinas fødder nede i vandet... Det gjorde hun så, og det passede perfekt for vi manglede nemlig et billede af En god gerning, og på den måde hjalp vi hende jo. Bagefter fik vi hende til at tage sko og strømper af, så hun kunne være med på vores 5 par bare fødder billede. Det der ville give flest point, var et billede af Sidney Lee, men ham så vi desværre ikke (Jeg mødte ham rent faktisk ugen inden, men tænkte ikke lige på at jeg ville få brug for et billede af ham). Der var til gengæld en af de andre grupper der fandt på at fotografere et billede af ham i et ugeblad.. ;)

Da vi var færdige, blev vi sendt videre til Planetariet, som var næste post. Der fandt vi hurtigt den 'hemmelige agent', og vi blev sat til at samle penge ind. Der var ingen ramme for hvordan, vi skulle bare samle så mange penge som muligt på 15 minutter. Der var ikke rigtig nogen af os der havde specielt meget lyst til at tigge... Og efter at have vandret lidt rundt, endte vi med at beslutte os for bare at bruge vores egne penge! Så vi tømte vores punge for småpenge, og begav os tilbage. Vi smurte lidt tykt på, og lod som om det havde været vildt pinligt at skaffe pengene. :-P

Ved næste post, som var ved Palads, lokaliserede vi også 'agenten' hurtigt. Der var opgaven at gå rundt til fremmede mennesker og uddele handshakes, highfives, kram, kys på kind, og sidst men ikke mindst, kys på mund! Det var... lidt... spøjst?! Lidt pinligt, lidt sjovt... Handshakes gav færrest point, og kys på mund gav flest. Der befandt sig (desværre?) ikke så mange eligible bachelors på pladsen foran Palads, så det med kys på mund blev ikke til så meget... Jeg fik dog givet en del handshakes, highfives, kram, og også nogle kindkys! Det var sjovt at se folks reaktioner. Jeg stak hånden frem til en forbipasserende mand, og han så ud som om det var det mærkeligste han nogensinde havde oplevet! Det tog et par bedende øjne og et lille ”please…” før han overgav sig og tog min hånd.

Så tog vi til Rådhuspladsen, hvor vi mødtes med de to andre grupper. Her lavede vi nogle flere ’ryste sammen’ lege. Først kom alle agenterne/de gamle elever med nogle situationer, vi skulle udøve som stillbilleder, bl.a. ’efterfest’, ’bilværksted’, og ’polterabend’. Samtidig kom der tilfældigvis en rigtig polterabend cyklende forbi hujende, med den kommende brud i en cykelvogn med dåser dinglende bagefter!
Så lavede vi lidt andre lege, og sluttede af med, opdelt i to hold, at lave tøjkæder. Det hold der smed mest tøj, og dermed lavede den længste tøjkæde, vandt.
Pludselig opdagede vi, at der havde samlet sig en ganske stor tilskuerskare, der bare stoppede op og stod på hver side af os og kiggede på, som om vi var i gang med en eller anden event! :-P

Så styrede vi mod Akademiet, og stoppede i en park i nærheden. Der blev vi sat i gang med ’speed dating’, hvor vi roterede rundt mellem hinanden, så vi hurtigt kunne lære alle lidt at kende.

Bagefter fik vi lov til at stå og vente (lidt utålmodige) ude foran Akademiet, inden vi langt om længe fik grønt lys til at gå ind. Klar stod lærerne og nogle af de gamle elever på en række og klappede af os, mens vi gik ind. Jeg blev vildt rørt, og fik bare en følelse af at være ’hjemme’. Det føltes helt perfekt og rigtigt. Efter skolens grundlægger Kenneth, og Meisner-lærer Ditte havde holdt tale, satte vi os til bords. Det er åbenbart en lille tradition at spise rejemadder på skolen, men der var dog tænkt på vegetar løsninger, så jeg også kunne være med! :-D

 

Middag
Taget fra http://www.dd-fsa.dk/

Jeg står helt ude i højre side med det mørke hår ;)
Taget fra http://www.dd-fsa.dk/

 

Senere ankom flere af de gamle elever, og holdt en lille ’gode råd’ session, hvor de alle rejste sig op en ad gangen og kom med et godt råd i forhold til at gå på skolen.

Bagefter var der party ;-)

Det var alt for denne gang! ☮